Filosofien bag ritualet

 (Ordensversion)

Efterhånden som vi dykker dybere og dybere i frimureriet, vil vi opdage mere og mere, som belærer os om, hvad der foregår i et menneskes indre. Frimureriet benytter sig meget af symboler, fordi symboler er noget, som kan fortælle en noget, som ikke kan udtrykkes med ord. Definitionen på et symbol er netop et billede eller andet, som udtrykker noget, der ikke kan udtrykkes med ord. Ord er jo noget, som er stærkt knyttet til forstanden, men mennesket indeholder meget andet end forstand, og hvis vi vil forstå det i mennesket, som ligger udover forstanden, er vi nødt til at benytte os af hjælpemidler, som kan fortælle om noget uden at benytte ord, som kan fortælle os noget, som slet ikke kan udtrykkes med ord. Derfor består en stor del af en frimurers arbejde i at tyde symboler, ritualer og allegorier. Ikke i at tyde dem, så at de kan oversættes til ord, for det kan man ikke, men i at tyde det, der ligger skjult i dem, og som ikke kan oversættes til ord. De egentlige hemmeligheder i frimureriet består i, at frimureriet omhandler noget, som slet ikke kan røbes, fordi det ikke kan fortælles med ord.

Der er 3 styrende embedsmænd i logen: Den ordførende Mester, Første bevogtende Broder og Anden bevogtende Broder. Da logen er symbol på vort indre, betyder det, at der i vort indre er 3 styrende kræfter. Men hvorfor har disse 3 kræfter sådan nogle mærkelige navne? Det har de, fordi disse kræfter er af en sådan art, at de i virkeligheden slet ikke kan beskrives med ord. Da de ikke kan beskrives med ord, vil ethvert beskrivende ord være mere eller mindre forkert, og vi vil til evig tid kunne strides om, hvilken brors betegnelse, der er den rigtige. Med de neutrale ord, Ordførende Mester samt Første og Anden bevogtende Broder har vi givet de 3 styrende kræfter navne, som vi alle kan være fælles om, således at vi ikke behøver at strides om, hvilken brors betegnelse der er den rigtige. Der findes ikke i frimureriet nogen autoriseret fortolkning af disse 3 embedsmænd, og det er derfor op til hver enkelt bror at fortolke disse embedsmænd i overensstemmelse med den enkeltes livsanskuelse og åndelige udvikling.

Anden bevogtende Broder er efter min fortolkning symbol på det intellektuelle center i mennesket, på den forstandsmæssige del af mennesket. I almindelighed symboliserer Anden bevogtende Broder det, vi kalder for jeg’et eller egoet, men grundlæggende er jeg’et ikke identisk med Anden bevogtende Broder. Jeg’et er kun identisk med Anden bevogtende Broder, fordi vi har valgt at placere vores jeg i Anden bevogtende Broders stol.

Somme tider udviser Første bevogtende Broder stor opfindsomhed, når han vil fortælle os noget, som egentlig kræver ord. Jeg har mange gange været ude for, at min Første bevogtende Broder fik mig til at fløjte eller nynne en eller anden melodi. Jeg studsede hver gang over, at en for længst glemt melodi pludselig blev ved med at køre rundt i mit hoved, men efterhånden som sangteksten kom frem, blev det lysende klart for mig, at teksten sagde noget, som var vigtigt for mig i den situation, hvori jeg befandt mig. Første bevogtende Broder kunne ikke give mig selve ordene, men han kunne give mig en melodi, som hang sammen med disse ord.

Det siger sig selv, at kommunikationen mellem Første og Anden bevogtende Broder må være yderst vanskelig, når de taler hvert sit sprog. Hvis vi vil lære at forstå, hvad Første bevogtende Broder siger, må vi lære at lytte til vore følelser og fornemmelser, og vi må lære at tyde det symbolske billedsprog. Hvis vi vil give en besked til vores Første bevogtende Broder, må vi også lære at give beskeden i et sprog, som Første bevogtende Broder forstår. Hvis en eller anden f. eks. fortæller os, at vi optræder for støjende, så nytter det ikke meget med ord at sige til Første bevogtende Broder, at han skal dæmpe sig ned, for han forstår ikke ordene. Men hvis vi i stedet sender et symbolsk billede til Første bevogtende Broder af en volumenkontrol, der bliver skruet ned, sådan som man kan se det på en tvskærm, når en punkteret linje bliver kortet ned, så forstår Første bevogtende Broder beskeden, for den er formuleret i det billedsprog, som han kender. Og hvis et menneske f.eks. er deprimeret, så nytter det ikke noget, at sige: Op med humøret, eller at komme med argumenter for, at han ikke burde være deprimeret, men hvis vi i stedet sætter en skive i CD`en med noget munter musik, så hører hans Første bevogtende Broder beskeden og ændrer måske sindsstemningen. Den teknik har jeg brugt masser af gange. Den virker, mens ord og argumenter er komplet virkningsløse overfor følelser.

Logen er en symbolsk fremstilling af vort eget indre. Logens embedsmænd er derfor symboler på kræfter i vort eget indre, og hele det rituelle skuespil, som embedsmændene opfører, er et symbolsk billede på de foreteelser, som foregår i vort indre. Grunden til, at vi opfører dette rituelle skuespil, er den, at vi herved mener at kunne få en større forståelse af de åndelige og sjælelige processer, som foregår indeni os. Disse åndelige og sjælelige processer er af en sådan art, at de ikke kan forklares ved hjælp af ord. Derfor prøver vi på at anskueliggøre dem ved hjælp af symbolikken. Vi udpeger nogle brødre til at beklæde nogle symbolske embedsposter og lader dem opføre et rituelt skuespil og der er ikke tale om, at det er finere at spille én rolle end en anden i dette skuespil.

Når vi har hørt på det frimureriske ritual i et stykke tid, for nogle igennem flere år, så er der fare for, at ritualet bliver rutine, og rutine er både sløvende og dræbende. Rutinen får én til at glemme, hvorfor vi egentlig gør det, vi gør. Hvor mange af jer tænker på noget dybt filosofisk, når I hører de 3 hammerslag? Er det ikke bare 3 hammerslag?

Ved åbningen af logen og ved mange andre lejligheder får vi at vide, at enhver frimurers første pligt er at sørge for, at logen er rigtig dækket. Er vi så bange for, at fremmede skal trænge ind i logen, at vi må bevogte den så effektivt? Nej, det er vi ikke. Husk på, at alt i logen er symbolsk. Logen er symbol på vores indre, og hvis vi vil hellige os vort indre, er det nødvendigt at sørge for, at vi ikke bliver forstyrret i denne andagt. Derfor må vores loge være bevogtet af en ydre vagt, som holder alle forstyrrelser væk. De uvedkommende og uindviede, han skal holde væk, er ikke personer. Det er de tanker og følelser, som vil forstyrre vores helligelse til vort indre. Indviede skal derimod ikke holdes væk fra logens port, for tanker og følelser af denne art, vil kun berige vor fordybelse i vort indre.

Jeg vil gerne i aften delagtiggøre jer i min fortolkning af de 3 styrende embedsmænd i logen. Min fortolkning af Den ordførende Mester er, at logens mester symboliserer Ånden, d.v.s. det styrende, åndelige princip i mennesket. Han svarer til Atman i den indiske filosofi. Han er den guddommelige gnist fra den evige ild, som gnostikerne talte om. Han er den i os, som besidder bevidstheden og som er formidler af livskraften fra den guddommelige ild, som har skabt os. Han er det åndelige princip, som leder og styrer os, og det er fra ham, alle åndelige impulser udgår. Hammerens slag er symbol på disse impulser, og det første slag af hammeren kommer derfor fra Den ordførende Mester. d.v.s. Ånden og besvares derefter af Første og Anden bevogtende Broder.

Efter min fortolkning er Første bevogtende Broder symbol på sjælen eller psyken, som i sit skød modtager impulserne fra ånden, besjæler og beliver dem og sender dem videre til Anden bevogtende Broder. Når jeg kalder Første bevogtende Broder for sjælen, d.v.s. det følelsesmæssige center i os, så er det ikke grebet ud af luften. I laugets tidligere ritual og i det skotske ritual, som anvendes i store dele af Europa, skal kandidaten i første grad gennemgå en rejse igennem de 4 elementer jord, vand, luft og ild, således som I også kender det fra Mozarts opera tryllefløjten. Elementet jord er symbol på den fysiske fjerdedel af mennesket, elementet vand er symbol på den følelsesmæssige fjerdel af mennesket, luft på den intellektuelle fjerdedel og ild på den åndelige fjerdedel af mennesket. Kandidatens prøve i vandelementet foregår hos Første bevogtende broder, som mange steder også er iklædt en stola i vandelementets grønne farve. Heraf kan man uddrage, at Første bevogtende broder er det følelsesmæssige center i mennesket, d.v.s. sjælen.

Første og Anden bevogtende Broder svarer til venstre og højre hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel arbejder som digitalt ligesom en computer, mens højre hjernehalvdel arbejder analogt. Da Anden bevogtende Broder svarer til venstre hjernehalvdel, er han ligesom venstre hjernehalvdel rationel, analytisk, logisk og sprogligt orienteret, og Anden bevogtende Broder forstår slet ikke Første bevogtende Broder, hvis han prøver at forstå ham med sine rationelle, analytiske, logiske og sproglige evner. Hvis Anden bevogtende Broder forventer ord fra Første bevogtende Broder, får han intet svar, for ligesom højre hjernehalvdel kender Første bevogtende Broder ikke til ord. Første bevogtende Broder er ligesom højre hjernehalvdel visuelt orienteret og kender ikke til ord. Første bevogtende Broders sprog er ligesom højre hjernehalvdels sprog følelser, fornemmelser, symbolske billeder og musik, og meddelelser fra Første bevogtende Broder kommer derfor ikke til os i ord, men som noget irrationelt, som følelser, som fornemmelser, indre symbolske billeder eller musik. Man ser dette i et grelt lys, når mennesker får hjerneskader. Hvis det. f. eks. er venstre hjernehalvdel, der er beskadiget, kan den pågældende ikke mere forstå ord, men fungerer godt nok på de områder, der styres af højre hjernehalvdel.

I logearbejdet er det vigtigt, at ritualet taler både til Anden og til Første bevogtende Broder i os, d.v.s. at ritualet ikke kun består af ord, men også af et visuelt billedsprog, som kan tale til Første bevogtende Broder i os. Og når ilden til visdommens, styrkens og skønhedens lys bliver hentet fra den evige ild, så siger det langt mere end nogen ord kan udtrykke.

I andre frimurersystemer har man 2 hjælpeembedsmænd, som hedder diakoner. Første diakon er den, som forbinder Den ordførende Mester med Første bevogtende broder, d.v.s. som forbinder Ånden med Sjælen. Ånden taler ikke med ord sådan som Anden bevogtende broder gør det. Ånden taler heller ikke med følelser, sådan som Første bevogtende broder gør det. Hvis vi bliver bevidste om de meddelelser som udsendes fra Anden eller Den ordførende Mester, så opfatter vi dem som det, der kaldes intuitioner eller inspirationer. Ordet inspiration siger det jo selv. Spiritus betyder ånd, og en inspiration er derfor det, der puttes ind i os fra ånden. Vanskeligheden ved at blive bevidst om intuitioner eller inspirationer er, at Anden bevogtende Broder skal forholde sig 100% tavs, mens det sker. Ethvert forsøg fra Anden bevogtende Broders side på at arbejde med sin rationalitet, mens man får en inspiration eller en intuition, vil øjeblikkeligt tilintetgøre den intuitive impuls fra Den ordførende Mester. Når man først har fået en intuition, kan Anden bevogtende Broder godt bearbejde den rationelt, men hvis Anden bevogtende Broder sætter forstanden ind, inden intuitionen er kommet i hus, så kommer intuitionen slet ikke i hus. Anden bevogtende Broder skal tie, mens Den ordførende Mester taler.

Anden Diakon symboliserer den besjælede impuls, som kommer fra Første bevogtende Broder til Anden bevogtende Broder, således at hjernens venstre halvdel kan blive bevidst om den. Men at opfatte meddelelserne fra Anden Diakon er ikke så ligetil, for da de kommer fra Første bevogtende Broder, som svarer til højre hjernehalvdel, kommer de jo ikke i ord. De kommer som følelser, fornemmelser eller symbolske billeder.

Hvis vi vil lære vores Anden Diakon at kende, gælder det derfor om at lære at forstå symbolsproget, både det symbolsprog, der optræder i vore drømme, og det det symbolsprog, som Anden Diakon benytter i vores vågne tilstand, men som vi sjældent forstår, fordi vi ikke har lært at tyde symbolsproget. Anden Diakon i de andre frimurersystemer svarer til broen eller forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Han skal forbinde noget, der er lige så svært af forbinde som luft og vand. Anden bevogtende Broder symboliseres ved luft, fordi tanker og rationalitet er noget meget luftigt noget. I kender sikkert alle motivet fra Mozarts opera Tryllefløjten, hvor kandidaten skal rejse igennem elementerne luft, vand og ild. I nogle frimurersystemer har man stadig denne rejse igennem elementerne. Der er frimurerloger overalt på jorden, som fortsat under indvielsen lader kandidaten rejse igennem elementerne luft, vand og ild. Læren om elementerne siger, at et menneske består af elementerne jord, luft, vand og ild, men som alt andet i frimureriet skal dette forstås symbolsk. Elementet jord betegner ikke blot jord. Det betegner alt fysisk og er symbol på den fysiske del af mennesket. Elementet luft har ikke noget med den atmosfæriske luft at gøre. Det symboliserer den intellektuelle side af mennesket, og der er vel heller ikke noget, der er så luftigt som tanker. Elementet vand symboliserer den følelsesmæssige side af mennesket, fordi følelser er noget, der strømmer igennem os meget på samme måde som vand strømmer. Og ilden symboliserer den åndelige side af mennesket. Læren om elementerne siger altså, at et menneske består af 4 dele, nemlig en materiel del, en intellektuel del, en følelsesmæssig eller sjælelig del og en åndelig del. Anden bevogtende Broder er fra gammel tid blevet knyttet til luftelementet, fordi han repræsenterer den tankemæssige del af mennesket. Nogle steder er Anden bevogtende bror derfor ofte iklædt en stola i luftelementets blå farve under indvielsen af en kandidat. Første bevogtende Broder blev knyttet til vandelementet, fordi han repræsenterer den sjælelige eller følelsesmæssige del af mennesket, og han kan derfor være iklædt en stola i vandelementets grønne farve. Der findes stadig frimurerloger i København, som iklæder Første og Anden bevogtende Broder på denne måde.

En af de vigtigste sætninger i frimureriet er sætningen: Kend dig selv. Ritualet er et redskab, som kan hjælpe os med at lære os selv at kende. Ritualet er ikke dogmatiske læresætninger, som vi bare skal høre igen og igen, indtil vi har lært dem udenad. Ritualet er et redskab, som kan anvendes i praksis, når vi forsøger at lære os selv at kende. Ritualet fortæller os altså, at vi inde i os har en ordførende Mester samt en Første og Anden bevogtende Broder, ja, ritualet fortæller os det, men det er en rent teoretisk viden. Egentlig er det bare en tro, for i realiteten ved vi ikke, om det er rigtigt, førend vi i os selv har mødt Første bevogtende Broder og Den ordførende Mester. Normalt kender vi nemlig kun vores Anden bevogtende Broder.

Jeg vil nu stille et spørgsmål til hver enkelt af jer, og spørgsmålet lyder: Hvor sidder dit jeg……. Giv jer tid til at føle efter…….. Hvor sidder jeres jeg………… Jeg er ret sikker på, hvis jeg beder jer om at pege på stedet, så vil I alle pege på jeres hoved. Og hvis I er højrehåndede, vil I sikkert pege på den venstre side af jeres pande. Det er fordi I identificerer jer med forstanden eller Anden bevogtende Broder. Så længe vi identificerer os med Anden bevogtende Broder, vil vi ikke kunne finde et jeg andre steder inde i os, for jeg’et har vi jo på forhånd anbragt i Anden bevogtende Broders stol. For at kunne hæve os op over Anden bevogtende Broder er vi nødt til at ophæve jeg’ets identifikation med Anden bevogtende Broder og begive os på den indre rejse, som i nogle frimurersystemer kaldes for den anden frimureriske rejse. Under den anden frimureriske rejse, rejser jeg’et altså fra Anden bevogtende Broders stol til Første bevogtende Broders stol.

Mange af jer har sikkert prøvet at sidde i en indre fordybning i et forsøg på at finde sig selv. Denne indre fordybning kaldes andagt, kontemplation eller meditation. Hvis I har prøvet det, vil I have opdaget, at der sjældent sker andet end, at der strømmer en masse tanker igennem hovedet på én. Forskellige meditationsteknikker anviser forskellige metoder til at standse denne tankestrøm, men der er ingen teknikker, der virker, så længe vi identificerer os med den tankemaskine, som Anden bevogtende Broder er. Den forstyrrende tankestrøm standser først. når vi ophæver identifikationen med Anden bevogtende Broder. Kikker vi opmærksomt indad, vil vi kunne opdage, at der er noget andet inden i os – en iagttager, som ser og iagttager alle de tanker, der kommer flyvende. Så vil vi kunne opdage, at tankerne ikke er os, og at det heller ikke er os, men Anden bevogtende Border, der laver tankerne. Det, der er vores jeg, er den iagttager inde i os, som betragter tankerne.

Fordi jeg’et nu har flyttet sig udenfor Anden bevogtende Broders stol, vil vi kunne se, at det er Anden bevogtende Broder, som frembringer tankerne, og at jeg’et faktisk er den, der ser og iagttager de tanker, som Anden bevogtende Broder frembringer. Anden bevogtende Broder er et fortrinligt tankeredskab for ånden eller Den ordførende Mester, men Anden bevogtende Broder er kun et redskab. Jeg’et er det sted i os, hvor energierne er centreret, og ved således at flytte jeg’et op over Anden bevogtende Broders stade, begrænser vi energitilstrømningen til Anden bevogtende Broder. Da tankemaskinen nu ikke får tilført energi, vil tankerne aftage, således at vi kan begynde at se, hvad der er i os, når tankerne ikke fylder hele billedet.

Det første, vi vil få øje på, når vi hæver jeg’et op over Anden bevogtende Broders stade, er Første bevogtende Broder. Vi vil nu kunne opdage de hammerslag eller meddelelser, der kommer fra Første bevogtende Broder eller sjælen. Som før omtalt, vil de være af følelsesmæssig karakter. De vil også kunne bestå af indre symbolske billeder, for der er en meget tæt sammenhæng mellem indre billeder og følelser. Følelser udtrykker sig meget ofte i billeder, og billeder frembringer ofte følelser. Første bevogtende Broder kan jo ikke udtrykke sig i ord, for ord er noget, der hører hjemme hos Anden bevogtende Broder. I vil uden tvivl føle, at I selv er disse følelser, for jeres jeg vil nu være identificeret med Første bevogtende Broder i stedet for med Anden bevogtende Broder. For nu at ophæve jeg’ets identifikation med Første bevogtende Broder og søge endnu dybere ind i en selv er det nødvendigt at begive sig på det, som i nogle frimureriske systemer ritual bliver kaldt den 3. frimureriske rejse. Den tredje frimureriske rejse er den rejse, hvor jeg’et rejser fra Første bevogtende Broders stol til Den ordførende Mesters stol. Denne 3. Frimureriske rejse, hvor vi hæver os op over Første bevogtende Broder, foretager vi ved opmærksomt at lægge mærke til, at der er et eller andet i os, som ser og iagttager og oplever de følelser, som opstår. Så længe vi siger: ”Jeg føler”, er jeg’et identisk med Første bevogtende Broder, men når vi kan sige: Disse følelser hører ikke til mit jeg. Det er noget, som Første bevogtende Broder frembringer. Jeg er den, der iagttager de følelser, som Første bevogtende Broder frembringer. Når vi kan sige sådan, så har vi indtaget sædet i kong Salomons stol, for så er jeg’et blevet identisk med Den ordførende Mester i vor indre loge. At indtage Den ordførende Mesters sæde i sin indre loge er ikke noget, man når til ved at tage en eller anden frimurerisk grad. Det når man kun til ved et meget ihærdigt arbejde med at lære sig selv at kende, og det er kun få af os, der når så langt.

 

Jens Gabe