LOGENS EMBEDSMÆND.

Vi ved alle, at denne loge er en symbolsk fremstilling af vort eget indre. Logens embedsmænd er derfor symboler på kræfter i vort eget indre, og hele det rituelle skuespil, som embedsmændene opfører, er et billede på de foreteelser, som foregår i vort indre.

Grunden til, at vi opfører dette rituelle skuespil, er den, at vi herved mener at kunne få en større forståelse af de åndelige og sjælelige processer, som foregår indeni os. Disse åndelige og sjælelige processer er af en sådan art, at de ikke kan forklares ved hjælp af ord. Derfor prøver vi på at anskueliggøre dem ved hjælp af symbolikken. Vi udpeger nogle brødre til at beklæde nogle symbolske embedsposter og lader dem opføre et rituelt skuespil og der er naturligvis ikke tale om, at det er finere at spille en rolle end en anden i dette skuespil.

Det er jo nok tvivlsomt, om vores indre verden overhovedet kan sættes i system, således som vi har gjort det ved vort embedsmandssystem. Andre frimurersystemer har da også opstillet helt andre embedsmandssystemer som billede på vor indre verden — ikke fordi de mener, at vort billede er forkert, men fordi de mener, at det også kan opstilles på en anden måde. Jeg kan da også kun give jer min fortolkning af embedsmændene, og det står enhver broder frit for at fortolke embedsmændene på en anden måde.

Logens mester symboliserer Ånden, d.v.s. det styrende, åndelige princip i mennesket. Han svarer til Atman i den indiske filosofi. Det er dette åndelige princip, som leder og styrer os, og det er fra ham, alle impulser udgår. Hammerens slag er symbol på disse impulser, og det første slag af hammeren kommer derfor fra mesteren og besvares derefter af 1. og 2. bevogter.

1. bevogter er symbol på sjælen, som i sit moderskød modtager impulserne fra ånden, besjæler og beliver dem og sender dem videre til 2. bevogter. Når månen er tilknyttet 1. bevogter, er det, fordi 1. bevogter ligesom månen modtager solens, d.v.s. åndens, stråler og sender dem videre til os. 1. bevogter symboliserer for så vidt en feminin side af vort indre.

2. bevogter er symbol på det intellektuelle center i mennesket. 2. bevogter er den forstandsmæssige del af mennesket.

Trekanten, som består af mesteren, 1. bevogter og 2. bevogter, er hovedkræfterne i vor indre loge. De øvrige embedsmænd er hjælpeembedsmænd, d.v.s. de er funktioner i vort indre, som hjælper trekanten med at få vor loge til at fungere bedst muligt.

Første diakon er symbol på den impuls, som går fra ånden til sjælen. Han er den åndelige budbringer. Som Merkur har sin plads nærmest solen, har også F.D. sin plads i nærheden af den ærværdige mester. Han svarer også i det hele til Merkur eller Hermes, og han bærer, ligesom hans forgængere gjorde det i oldtidens mysteriespil, en stav som symbol på det åndelige spyd eller den lynild, som udslynges af ånden. Ligesom Merkur og Hermes ofte bar en stav, som foroven var forsynet med vinger, således bærer også diakonen en stav, som er forsynet med et bevinget dyr, nemlig duen, som jo netop er symbol på en flyvende budbringer.

Når F.D. har bragt åndens impuls til sjælen, afventer han her A.D.’s tilbagekomst for at kunne meddele den Æ.M., om hans impuls har båret frugt.

Anden diakon symboliserer den besjælede åndsimpuls, som slynges videre til 2. bevogter, således at den kan blive os bevidst. A.D. skal ikke kun påse, at impulserne kommer til vor bevidsthed. Han skal også påse, at åndens bud og meddelelser bliver nøje adlydt af mennesket.

Indre vagt’s juvel er 2 sværd. Hans virksomhed er både indadrettet og udadrettet. Indadtil skal han adlyde 2. bevogter. Han er en hjælpeembedsmand for denne, og han skal med sit indadrettede sværd skille alle impulser i modsætninger, inden de forlader logen. Inde i logen er det nemlig som i paradisets have. Her er alle modsætninger forenede. Der er ikke noget, som kan kaldes godt og andet, som kan kaldes ondt. En sådan forening af modsætninger går over vor forstand. Derfor må det modsætningsløse skilles ad i modsætningspar af I.V., inden vi kan forstå dem, på samme måde som det farveløse lys må skilles i en prisme, førend vi kan se farverne. Først når dette farveløse lys passerer en prisme, kan vi se, at det består af en række forskellige og synlige farver. Vi kan heller ikke med vor hjerne fatte karakteren af de kræfter, som råder i logen. Først når disse kræfter har passeret I.V.’s sværd og derved er blevet adskilt i allehånde modsætninger, bliver vi i stand til at opfatte dem.

I.V. har imidlertid også et sværd, som rettes udad. Med dette i hånden prøver han som en kerub ved paradisets port kandidaterne, og han prøver dem, inden de får adgang, for det er kun den velforberedte kandidat, som kan tåle at komme ind i logen. Det er i det hele taget et spørgsmål, hvor langt vi er i stand til at gå ind i logen uden at gennemgå den forvandling, som vi kalder døden. Det gamle Testamente udtrykte det således, at ”ingen kan se gud og leve”.

Derfor er allerede Ydre vagt forsynet med et sværd, som skal holde alle profane og uindviede borte. Vi må i vort profane liv have forberedt os på rette måde, førend keruberne ved paradisets port lader os slippe forbi deres flammesværd.

Ceremonimesteren er ligesom diakonerne forsynet med en stav, og han hjælper ligesom disse det styrende, åndelige princip med at få alt i os til at fungere på den rette måde.

Orator symboliserer vor evne til at forklare vore indre foreteelser med ord. Han er derfor i nogle frimurersystemer placeret i nærheden af 2. bevogter, det intellektuelle center.

Sekretæren symboliserer vor hukommelse. Derfor nedskriver han i sin protokol alt, hvad vi foretager os.

Skatmesteren er symbol på vore åndelige skatte. Han sørger for, at vi samler os skatte, som møl og rust ikke kan fortære, og

Velgøreren deler gavmildt ud af vort åndelige overskud til de mennesker, som har behov for hjælp og støtte.

Organisten er symbol på musikkens betydning i vor indre loge. Musik er et af sjælens sprog. Musik kan lukke op for alle mulige følelser i os. Den er en slags nøgle til vort følelsesliv, og den kan på sine vinger bære os til de højeste indre tinder.

Den fungerende exmesters symbolske betydning tør jeg ikke vove mig ind på. Lad mig nøjes med at sige, at hvis man tror på reinkarnation, kan man sige, at den fungerende exmester er symbol på den visdom, som vi har indvundet i vort forrige liv, og at de øvrige exmestre ligeledes syboliserer visdom og erfaring, som er indvundet under tidligere eksistenser.

Embedsmændenes symbolik kan udlægges på mange måder, og de er faktisk alle mere eller mindre forkerte, for embedsmændenes dybeste betydning kan slet ikke fattes med hjernen og udtrykkes med ord. Der findes kun én måde, hvorpå den rigtige betydning af embedsmændene kan erfares, og det er ved mystikerens selvoplevelse af det, som foregår i hans egen indre loge.

                                                                                                                                                                                  Jens Gabe